Psoriasis er en kronisk sygdom, der typisk er kendetegnet ved følbare og synlige hudforandringer. Disse forandringer hænger sammen med, at celledelingen i overhuden hos psoriasispatienter er øget 7-8 gange i forhold til huden hos mennsker der ikke har psoriasis. Celledelingen i huden sker så hurtigt, at cellerne ikke når at modnes, og dette kommer fx til udtryk i form af tykke glinsende skællag.
Mange psoriasispatienter oplever også ledsmerter, som hos 30 procent udvikler sig til psoriasisgigt.
Der findes flere forskellige former, sværhedsgrader og symptomer på psoriasis, og disse er – ligesom selve forløbet af sygdommen – højst individuelt fra person til person.
Psoriasis smitter ikke og sygdommen er heller ikke livstruende. Men derfor kan den ikke desto mindre forringe livskvaliteten pga. sin karakter og natur.
Hvis man har mistanke om, at man lider af psoriasis eller psoriasisgigt, kan den praktiserende læge henvise til en hudlæge, som kan stille diagnosen og sætte behandling i gang.